Velkommen til SI Gribskov

Seneste nyheder

Se alle

Velkommen til SI Gribskov

Gribskov Soroptimistklub blev grundlagt i Helsinge i 1990 og består i dag af 16 kvindelige medlemmer. Vi holder møde om aftenen den fjerde tirsdag i måneden, hvor vi også spiser sammen og hører et interessant oplæg eller foredrag.

At være medlem af klubben giver også et kulturelt netværk og et globalt udsyn.

 

Miljøvenlig lærredstaske

Drop plasticposen, køb en af vores specialdesignede lærredstar i kraftig kvalitet, og støt vores projekter. De koster 80 kr. plus forsendelse. Kontakt Birgitte Thomsen på email birgittetho@gmail.com.

Motivet er udført af et af klubbens stiftende medlemmer, Karen Lindberg, som er uddannet på Kunsthåndværkerskolen af bl.a. Isbrand og Agnes Boertmann.

I vinteren 2017-18 eksperimenterede et af vores medlemmer med at fremstille mejsenet, som kunne afløse de skrækkelige grønne plastiknet. Flere af medlemmerne, med hjælp udefra, gik i gang med at producerer nettene, og nu er vi oppe på ca. 900 styk. Vi sælger nettene på loppemarkeder og i enkelte forretninger, hvor man sælger alternative varer. På det seneste er vi gået online i vores lokalområde, hvilket har vist sig at være en god idé. Folk køber nu 6 styk for 100 kr., og vi bringer nettene ud til dem med et lille brev, som orienterer om soroptimisterne og deres virke. Ved køb af vores mejsenet er du med til at hjælpe os med vores nye projekt i Kenya, Marianta School. Send sms til 25159003 med navn og adresse med ref. mejsenet og antallet, så vender vi tilbage til jer.

Soroptimist

Ordet soroptimist kommer af det latinske ”soror” for ”søster” og ”optima”, der betyder ”det bedste” – altså, søstre, der vil det bedste.

Soroptimist International er en verdensomspændende NGO organisation af kvinder, der via forskellige projekter arbejder for at fremme menneskerettigheder og forbedre vilkårene for kvinder og piger. Organisationen, der har forpligtet sig til at arbejde for FN’s Verdensmål, er verdens største kvindeorganisation med mere end 80.000 medlemmer i 125 forskellige lande.

Arbejdet foregår globalt og nationalt – samt lokalt i de mange SI klubber. I Danmark er der i dag 1500 medlemmer fordelt på 57 klubber, hvoraf SI Helsinge er en af dem.

Se en PR-video om organisationen her

 

Den 3. oktober 1921 blev verdens første Soroptimist-klub grundlagt i Oakland med 80 chartermedlemmer, og hvor Violet Richardson Ward blev dens første præsident.

Bliv medlem

Bliv medlem – Vi er altid åbne over for nye medlemmer, og du er meget velkommen til at deltage i et par møder i SI Gribskov, så du kan se, om det ville være noget for dig.

Hvis du vil høre mere om klubben og om et muligt medlemskab, kan du skrive til Mariette Tiedemann på mariette@tiedemann.dk

Klubmøder

Aktiviteter

SI Danmark Nyhedsbrev

Følg os

Ønsker I at få publiceret noget på vores Facebook profil? Kontakt Facebook redaktionen

Soroptimist International Europe

The Link er bladet, der udgives af Soroptimist International Europe.